Femte bog på dansk fra russisk nobelprismodtager

Svetlana Aleksijevitj er født i Ukraine 1948. Hun er journalist og er en af de mest betydningsfulde forfattere i nyere russisk litteratur. Hun modtog i 2015 Nobelprisen i litteratur. På dansk er tidligere udkommet Zinkdrengene, De sidste vidner, Krigen har ikke et kvindeligt ansigt og Secondhand-tid.

Bøn for Tjernobyl er Svetlana Aleksijevitjs femte på bog på dansk.

Den 26. april 1986 eksploderede reaktor nr. 4 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine i det daværende Sovjetunionen.

Ulykken blev en global katastrofe og i dag, 32 år senere, begynder vi at forstå de menneskelige og miljømæssige konsekvenser af ulykken.

Den nobelprisbelønnede forfatter og journalist Svetlana Aleksijevitj rejste i tre år rundt i de mest udsatte områder for at indsamle vidnesbyrd om livet for de mennesker, der var tættest på ulykken. Hvordan lever de i dag? Hvad optager dem? Hvad tænker de om fremtiden? Hvad er deres historie?

 

Titel: Bøn for Tjernobyl
Forfatter: Svetlana Aleksijevitj
Oversætter: Katja Hansen Volkova
Omfang: 352 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer: 8. oktober 2018