Writers Academy er den eneste forfatterskole i Danmark, der tilbyder en 1-årig uddannelse i faget Creative Writing.
Er man nysgerrig efter at vide mere og endda prøve undervisningen af, kan man komme til infomøde den 12. august og deltage i en gratis workshop ugen efter. Ganske uforpligtende.
"Det er vigtigt for os, at kommende elever ved, hvad de går ind til, og at de tænder på vores metode, som er både pragmatisk og kunstnerisk funderet,” fortæller Britt T. Okking, stifter af Writers Academy.
Undervisningen bygger primært på workshops, hvor eleverne arbejder dels med fagtekster og dels med egne produktioner, og hvor feedback fra både underviserne og de medstuderende er en grundsten i forløbet. Ifølge Britt T. Okking er uddannelsen tilrettelagt således, at man efter første skoleår kan have et færdigt manuskript i hånden og samtidig har skabt sig et netværk inden for branchen.
Tværfaglig styrke
”Vi har også et enestående samarbejde med skuespillerskolen Panorama Academy, så vores respektive elever mødes mindst en gang om måneden i en fælles workshop, hvor skuespillerne bl.a. fortolker forfatternes tekster,” siger Okking.
Åbent for alle
Uanset om man er nybegynder eller garvet fortæller, kan man søge ind på uddannelsen, der starter til september.