Efter lang tids sygdom er den 93-årige forfatter Cecil Bødker afgået ved døden.
Tilbage i 70'erne og 80'erne fulgte de fleste unge med i, hvordan det gik med 'Silas og den sorte hoppe'. Serien om drengen Silas stod på alle biblioteker og var en af de serier, som både var foretrukket højtlæsning og mange første forsøg på at kæmpe sig igennem en roman.
Selvom det er længe siden, Cecil Bødker har været aktivt skrivende, så har hendes bøger stadig en særlig plads på danske biblioteker. I 2020 var der stadig så mange bøger tilbage på bibliotekerne, at hun kunne modtage knap 500.000 i bibliotekspenge. Som den forfatter i Danmark, der fik 19. flest penge.
Cecil Bødker er derudover den eneste danske forfatter, der har modtaget den internationale børnebogspris H.C. Andersen-medaljen. Medaljen regnes for at være en af de fornemmeste priser inden for børnelitteratur.
Forfatteren har derudover vundet de Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris.
Tilbage i 1999 stiftede hun sin egen børnelitterære pris, Silas Prisen, som uddeles hvert andet år.
I alt fik forfatteren skrevet 55 bøger, hvoriblandt de 21 er børnebøger.
Hun debuterede med digtsamlingen “Luseblomster” i 1955, men det var novellesamlingen “Øjet” fra 1961, der banede vejen til offentlighedens kendskab.
Forfatteren efterlader sig sin mand, fire børn, otte børnebørn og flere oldebørn.